Jung’s 16 typer – næsten 100 år gamle – er de stadig relevante?

Skrevet af Mette Babitzkow Boje

Jeg har de sidste 15 år arbejdet med Jung’s teori om typer (JTI/MBTI), som er det værktøj der i min erfaring giver størst indsigt og forståelse for vores ligheder og forskelligheder. På trods af at Jungs typologi er veldokumenteret gennem mange år, har jeg i utrolig mange sammenhænge mødt kunder som har tvivlet på, hvorvidt de 16 typer virkelig findes, samt om teorien der stammer fra 1921 stadig er relevant i dag – næsten 100 år senere. 

Det svære ligger ofte, at i man i typeteorien sorterer folk i forskellige kasser. Man skal vælge til og fra. Enten er du introvert eller også er du ekstrovert. Ofte genkender vi begge dele i os, og derfor kan det være underligt at skulle vælge én af delene – som mange siger ” jeg gør jo begge dele”. Ja, det er rigtig, vi gør begge, men det typologien handler om er hvad du er mest tilbøjelig til; at søge eget selskab (introvert) eller søge andres selskab (Ekstrovert). Det er denne skelnen og disse valg der kan være svære, ofte fordi det måske ikke er noget man sådan går og tænker over i hverdagen.

Andre personlighedsprofiler (træktest) arbejder typisk med en graduering af nogle generiske træk, som vi alle har til fælles. Her handler det om at vælge i hvor høj eller lav grad man oplever sig selv have disse træk. Det er ofte lettere for folk at graduere end at vælge til og fra.

Typerne er blevet nemmere at påvise og argumentere for

Heldigvis er det blevet nemmere i dag, og det er bl.a. på grund af Ph.D og lecturer ved UCLA Dario Nardi’s forskningsarbejde gennem de sidste 11 år, hvor han ved hjælp af lette hjernescanninger har fundet en kraftig korrelation mellem personers hjerneaktivitet og Jung’s 16 typer. Dario Nardi bruger de nyeste passive og harmløse sensorer, tænk på en slags hi-tech hårbøjle, til hurtigt og præcist at måle hjernebølger, alt imens personen udfører forskellige typer af opgaver. Herefter kan en computeranalyse kortlægge, hvad der engagerer dig mest og hvilke regioner, der er forbundet med mange års vaner og præferencer.

Der er altså evidens, der indikerer at typerne eksisterer, og dermed er Jung’s teori om typer stadig aktuel, næsten 100 år efter han formulerede den første gang. Så til alle jer der allerede har investeret både tid og penge i at forstå og anvende typologien, kan Dario’s forskning og erfaringer bekræfte jeres valg og brugen af hjernescanninger kan tilføre typologien yderligere dimensioner.

Til Jer der overvejer at bruge typologien, I kan roligt gå i gang.

Bedre kvalitet af personlighedsmålinger

Når man arbejder med typologien, skal man identificere, hvilke præferencer man genkender bedst. Ud af 8 vælger man 4, og det er et spørgsmål om enten eller, ikke både og.

Indtil videre bruger de fleste testværktøjer i form af selvvurderingsskemaer, såsom JTI og MBTI til at finde frem til bedst ”passende” type. Selvvurderingsskemaerne er statistisk validerede, men da det er personen selv, der laver denne vurdering, vil der ofte opstå en bias, da vi har svært ved at se os selv ”udefra” (metaperspektiv), samt at anlægge et objektivt syn på os selv. Det kan for eksempel være svært at skelne mellem det man gør, og det man ønsker man at gøre.

Derudover kan mange medarbejdere og ledere, have svært ved at vælge til og fra og dermed finde sin sande præference, fordi de oplever, at de i hverdagen bruger begge dele, hvilket gør det svært at skelne imellem hvad der er en præference og en opbygget kompetence.

Her bliver vi nødt til spørge ind til personens vaner i forskellige sammenhænge og situationer, og vi bliver også nødt til at undersøge om det altid har været sådan – også da de var unge og en mere unuanceret version af sig selv.

Det er en del af Jung’s udviklingsteori, at vi naturligt finder vores foretrukne måde at agere på i hverdagen. Tænker vi tilbage på dengang vi var i starten af tyverne, kan vi sandsynligvis genkende os selv i en mere karrikeret udgave. Gennem årene stilles der forskellige krav til os fra samfundet, arbejde, børn, mand eller kone osv., og vi bliver med årene typisk rundere, klogere, og bedre i stand til at trække på et mere nuanceret katalog af informationer, som både kan indeholde de gamle præferencer men også nye tillærte kompetencer. Nuanceringen kan gøre det sværere for os at finde de grundlæggende præferencer, og jo ældre vi bliver jo sværere kan det være.

En hjernescanning vil derimod måle hjerneaktiviteten og kan dermed objektivt vise typerne mere præcist, ligesom det også er muligt at identificere flere nuancer.

Kan man gøre det bedre?

Med Dario Nardi’s forskning og arbejde får vi nu nogle nuancer, der måske kan hjælpe med at forklare hvorfor det kan være svært at skelne præferencer fra kompetencer.

Et godt eksempel fandt Dario Nardi i en HR afdeling, hvor han lavede en hjernescanning på 3 rekrutteringskonsulenter. Han kunne efterfølgende tydeligt se, at de udfra deres personlighed (typer) var forskellige, men fordi de arbejdede i et lille sammentømret team, og løste mange af de samme opgaver, så var deres hjerneaktivitet i områderne ”arbejdsfærdigheder” (working skills) mere ens end man ville forvente. Korrelationen var på 82% og er den største han har registreret gennem 11 års forskning.

Anvendelse og betydning i hverdagen

En hypotese kunne være, at vi starter med at ansætte medarbejdere der umiddelbart er forskellige, men de vil hurtigt agere som man gør i den givne virksomhed, for at tilpasse sig, og dermed tillære sig arbejdsprocesser, der passer til den måde virksomheden arbejder på og således tilsidesætte deres egne præferencer. ”Working skills” ændrer sig langt hurtigere end personlighed. Dette forhold betyder, at man kan tro at der findes en langt højere diversitet i organisationen end der faktisk gør. Dario Nardi har observeret dette fænomen i flere typer af organisationer og brancher som f.eks. advokater, ingeniører og revisorer.

Viden om denne tilpasningsevne i området ”workings skills” kan måske forklare nogle af de udfordringer vi nogle gange har med at skelne mellem folks præferencer og kompetencer. En hjernescanning vil som sagt kunne give langt mere præcise og nuancerede svar om dette.

Hvad kan vi bruge denne viden til?

For det første vil vi blive meget bedre til at hjælpe med at finde folks type mere præcist, samt hvad der er knyttet til deres personlighed (typer) og hvad er tillærte kompetencer (working skills). For det andet vil vi blive mere bevidste om, hvad virksomhedens medarbejdere egentligt anvender af kompetencer. Som leder vil du kunne handle langt mere bevidst og målrettet i forhold til at sætte kursen for det arbejde der skal udføres, og ikke mindst hvordan det skal udføres. Sidst, men ikke mindst, vil denne viden hjælpe med at skabe et andet sprog om hvordan vi samarbejder, samt kunne skabe en større åbenhed og bevidsthed om diversiteten i virksomheden.

I USA er flere virksomheder allerede begyndt at arbejde med disse metoder. Vi ved fra andre sammenhænge at nye tendenser og teknologier fra USA, typisk kommer til Danmark efter par år, så snart kan danske virksomheder få samme fordele som de amerikanske. 

Du kan læse mere om Dario Nardi her

Scroll til toppen